DF vil indføre optjeningsprincip på SU for udenlandske studerende og indvandere

753
udenlandske - studerende

Regerings støtteparti Dansk Folkeparti (DF) går ind til finansforhandlingerne med ønske om at sanktionere flytninge og indvandres adgang til SU, tandpleje og boligstøtte.

Dansk Folkeparti ønsker at indføre til optjeningsprincip i SU systemet og andre offentlige ydelser, så det kun vil være muligt at modtage SU hvis den studerende har opholdt sig 7 af de sidste 8 år i Danmark.

Idag er det muligt for udenlandske studerende at modtage SU hvis de arbejder mellem 10 – 12 timer om ugen ved side naf deres studier. Det skal dog ændres hvis det står til Dansk folkepartis finansordfører Rene Dahl, som udtrykker tilfredshed med at studerende kan tage en uddannelse i Danmark på lige fod med Danske studerende, som tager en uddannelse i udlandet, men at de ikke skal have mulighed for offentlig støtte.

– Vi vil stadig have åbne uddannelser, hvor europæere kan komme og tage uddannelser i Danmark, ligesom danskere kan i resten af Europa.

– Men man skal ikke kunne få SU, før man har været her i syv år ud af de sidste otte år, siger Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen.

Flere udenlandske studerende modtager SU

Ifølge DR modtog 6770 EU borgere SU ved studiestart i Januar. Det er en stigning på næsten 2000 studerende siden Januar 2016, og det er disse tal som viser problemet ifølge René Christensen

– Udfordringen er, at når man kommer til Danmark, så har man krav på at få SU. Det udfordrer selvfølgelig SU-systemet voldsomt. Derfor vil vi have et optjeningsprincip, så vi ikke kommer til at stå i en situation, hvor vi skal skære i SU’en, siger René Christensen.

Skal også gælde boligstøtte, tandlægestøtte og transportstøtte

Ifølge Dansk Folkeparti er forlaget udarbejdet for at begrænse udlændinge og indvandere i at modtage offentlig støtte i Danmark. Forslaget kan dog få konsekvenser for danskere som befinder sig på kanten af samfundet, samt danske statsborgere som vender hjem til Danmark efter at have taget første del af deres uddannelse i udlandet, og dermed ikke kan modtage SU på den resterende del af udannelsen. Den risiko mener René Christiensen dog som et nødvendigt offer for at kunne skærpe udlændinges adgang til offentlige ydelser.

– Jamen, hvad er det for nogle borgere, der så er på kanten af samfundet? Det er i hvert fald ikke danske borgere. Det er nogle, der har opholdt sig i Danmark i meget kort tid. Det vil være flygtninge, indvandrere og europæere.

– Vi har rigtig mange ikke-danske hjemløse eller flygtninge-indvandrere. Mange af dem er europæere, som kommer herop og har adgang til vores ydelser. Det ønsker vi at sætte en stopper for, fordi det næste spørgsmål vil være, at når der er så mange, der har adgang til ydelserne, skal man så til at skære i ydelserne. Det ønsker vi ikke, siger René Christensen.

– Jeg tror sådan set, at vi kommer til at hjælpe rigtig mange mennesker. Særligt flygtninge-indvandrere og europæere. Fordi meget af det her er organiseret, og mange bliver sendt herop i busser. Det har vi jo set. For at kunne være i Danmark og søge ydelserne.

– Det her billede om, at fløden flyder i gaderne i Danmark, det bliver vi nødt til at få stoppet.

Forslaget skal også gælde for danske borgere

Det virker åbenlyst kun at gøre forslaget gældende for udenlandske statsborgere, det er dog ikke lovligt ifølge EU reglerne og den frie bevæglighed.

– Vi ville sådan set gerne lave reglen på den måde, at det gælder for ikke-danske statsborgere, men det kan ikke lade sig gøre på grund af både menneskerettigheder og EU-systemet. Men vi har gjort det på andre områder, blandt andet med kontanthjælpen, og vi kan se, at det fungerer egentlig ganske udmærket, siger René Christiensen.

Om forlaget kommer med i den endelige finansforslag, vil vise sig når regeringen fremlægger det endelige forslag mod slutningen af september.

Kilde: DR