Esbjerg vil flyve sammen med Varde og Fanø

655
Esbjerg - Varde - Fanø - Fly

Ny fusion mellem Esbjerg, Varde og Fanø vil fremme erhverv og turisme, i byerne.

Større vækst og turisme, det er målet for den nye fusion mellem Esbjerg, Varde og Fanø. I de kommende 6 måneder, vil byerne gå sammen og danne en fælles turisme og erhvervsorganisation.

Fusionen skal ledes frem af bestyrelsesformanden for Esbjerg Erhvervsudvikling John Lesbo, og næstformanden for ProVarde Helle Møller Mikkelsen. Om fusionen sagde de i en fælles udtalelse til Lokalavisen:

“Fusionen af de tre kommuners erhvervs- og turismeorganisationer er en stor og spændende opgave. Det skal ikke være en politisk styret proces, og vi skal sikre opbakning i de respektive baglande. Samtidig er det vigtigt, at også kommunerne, som lægger meget stor vægt på en stærk erhvervs- og turismeindsats, kan se værdien. Derfor er det afgørende, at vi er skarpe på visionen, og hvorfor en fusion er den rigtige vej at gå.”

“Det havde parterne naturligvis gjort sig mange tanker om inden det første møde, hvor det stod klart, at man med en større og mere slagkraftig erhvervs- og turismeorganisation bliver en meget stærkere regional spiller. Vi vil kunne yde en mere strategisk indsats og være endnu mere synlige og nærværende i alle dele af området. Konkret ser vi muligheder for at udvikle os til Danmarks tredje vækstcenter og til én af Europas mest attraktive turismedestinationer.”

Fusionen falder i god jord, hos de tre borgmestre i byerner, Johnny Søtrup fra Esbjerg, Erik Buhl fra Varde og Erik Nørreby fra Fanø. Fælles udtaler de til Lokalavisen:

“Vi kan se, at man andre steder i landet – og også i udlandet – styrker den erhvervs- og turismepolitiske indsats ved enten at indgå i større fællesskaber eller ved at skabe nye og mere slagkraftige enheder. En fusion vil uden tvivl være til gavn for virksomhederne, både inden for erhverv og turisme, som ikke opererer inden for kommunegrænser. Og vi vil stå stærkere i arbejdet med at tiltrække medarbejdere, borgere og studerende.”

Kilde: http://www.eeu.dk/nyheder/fano-varde-og-esbjerg-gar-sammen-om-erhverv-og-turisme/]( http://www.eeu.dk/nyheder/fano-varde-og-esbjerg-gar-sammen-om-erhverv-og-turisme/

Foto