Fokus på kontorfællesskaber

kontorfaellesskab

Et stigende antal kontorfællesskaber popper op overalt i landet, og nu popper de op i Esbjerg kommune.

Kontorfællesskaber oplever disse år en rivende vækst, faktisk er antallet af fællesskaber steget fra 270 til 300 på blot 2 år, ifølge lokalebasen.dk. Det kan også mærkes i Esbjerg kommune hvor der i den seneste periode er opstået en stor del kontorfællesskaber.

Kontorfællesskaberne giver de selvstændige erhvervsdrivende mulighed for at tilføje et socialt element til deres hverdag, hvor den ellers ville blive brugt derhjemme. Samtidigt åbner dette op for vidensdeling. Forskellige folk og forskellige erfaringer, giver brugerne af disse fællesskaber mulighed for god sparring. Endvidere giver det mulighed for nødvendige faciliteter, såsom mødelokaler og printere.

I Esbjerg kan man også se den eksplosive vækst i kontorfællesskaberne, hvor de på det sidste er begyndt at skyde op. Der ligger p.t 4 kontorfællesskaber, heraf er Forskning og udviklingsparken Vest, det ældste. Yderligere er der Kosmorama, der har eksisteret i 15 måneder, og Fabrikskompagniet der har eksisteret i 4 måneder.

En af dem der benytter kontorfællesskabet Fabrikskompagniet i Esbjerg er Michael Langaa der til TV SYD udtaler:

“Så begynder vi jo nu at lave noget samarbejde på kryds og tværs.”

For ham har det at kunne trække på hinandens kompetencer, samt det sociale element været det vigtigste efter indmeldelsen i det nye kontor fællesskab.

Forleden slog det sidste skud på stammen dørene op for dem der ønsker at blive en del af fællesskabet. Kontorfællesskabet hedder Tankegangen og er til små eller nye virksomheder, der mangler sparring. Kontor lokalerne ligger i forlængelse af et tv-studie der bliver benyttet til at filme Familiekanalen og lignende.

Kilde:http://www.tvsyd.dk/artikel/flere-slaar-sig-sammen-om-kontorethttp://esbjerg.lokalavisen.dk/tankegangen-nyt-kontorkollektiv-er-aabnet-i-esbjerg-/20170201/artikler/701319269/2015

Foto