Fokus på nyt Scale-Up Center Offshore

Up-scale-center-offshore

Nyt offshore projekt vil i fremtiden skaffe flere end 100 nye arbejdspladser og en ekstra omsætning på mere end 100 millioner kroner.

Indenfor de næste tre år, vil mere end 30 mindre og mellemstore virksomheder – indenfor offshore branchen – og vækst-iværksættere, gå igennem et større træningsforløb. Forløbet skal forbedre dem, så de fremover kan kreere mere end 100 nye arbejdspladser, samt en omsætning på mere end 100 millioner kroner oveni.

Projektet går under navnet Scale-up Center Offshore. Esbjerg er et ud af ti rådgivningscentre i Danmark, hvor Scale-up centeret bliver etableret. Her skal de i samarbejde bringe regionernes og statens Scale-Up Denmark, som er deres fælles eliteprogram, til virkelighed.

EU, den danske stat og regionerne har bevilliget 165 millioner kroner til projektet. Bevillingen skal bruges til at finde 355 virksomheder i hele landet og træne dem, så de på sigt bliver vækstvirksomheder med succes i deres branche.

Esbjerg Kommune har opstillet en 2020 plan, som blandt andet går ud på, at fordoble antallet af arbejdspladser og energivirksomheder. Derfor glæder det Esbjergs Borgmester, at der fremover bliver sat fokus på, at skabe vækst indenfor olie/gas og offshore-vind brancherne. Han mener at Scale-Up Center Offshore, kan komme til gavn her.

“Trods de aktuelle udfordringer med den lavere oliepris er vore vækstambitioner inden for offshore-sektoren usvækkede. Vi ser for tiden en stabilisering af olieprisen, som jeg har en forventning om vil fortsætte, og sideløbende overvejer politikerne på Christiansborg, hvordan de kan forbedre rammevilkårene og stimulere til efterforskning, investeringer og produktion i Nordsøen. Inden for offshore-vind investerer landene omkring Nordsøen i disse år tocifrede milliardbeløb i nye havmølleparker, og vi ser frem til opførelsen af Horns Rev 3, der vil kaste tusindvis af job af sig i de næste år. Scale-Up Center Offshore vil understøtte den positive udvikling.”

Sådan lyder det fra Johnny Søtrup, Esbjergs Borgmester, i en pressemeddelelse.

Fællesskabet som har udviklet Scale-Up Center Offshore, er SE Next Step, Esbjerg Erhvervsudvikling, Offshoreenergy.dk og Sydvestjysk Udviklingsforum. Disse 4 partnere repræsenterer i alt 240 medlemmer, hvor 160 er virksomheder indenfor offshore branchen.

De første 10 steder som er blevet udvalgt til at få etableret projektet, begynder deres forløb engang i starten af januar 2017.

Kilde: http://www.tvsyd.dk/artikel/nyt-offshore-projekt-skal-sparke-gang-i-vaeksten

Foto