Forslag vækker harme hos flere af gågadens butiksindehavere i Esbjerg

554
Esbjerg gågade - butiksejere utilfreds

Til april åbner et stort shopping-center i Esbjerg. Dette har fået handelsstandsforeningen Esbjerg City til at anbefale andre åbningstider for butikkerne i gågaden, hvilket har skabt frustration hos flere af butiksindehaverne. En række af butiksindehaverne har allerede meldt sig ud af foreningen, mens flere andre truer med at gøre det samme.

Når Broen Shopping slår dørene op til april, får esbjergenserne endnu flere shopping-muligheder, end de har haft hidtil. Opførelsen af Broen Shopping har dog imidlertid givet handelsstandsforeningen Esbjerg City en række udfordringer, da en række af medlemmerne ikke har reageret særligt positivt på foreningens forslag om at ændre åbningstider.

En række butikker har allerede meldt sig ud, og en række yderligere butikker truer med at gøre det samme. Kim Jepsen, der er indehaver af butikken Slik for voksne, som ligger i Kongensgade, siger:

“Det er en umulig opgave, Esbjerg City er på i forhold til at få tingene til at hænge sammen. Du har de ejerledede butikker med folk, som har været med i mange år, og ved siden af har du kædebutikkerne, der bare retter ind.”

JydskeVestkysten har foretaget en rundspørge hos omkring 10 forretninger i Kongensgade om, hvordan disse forholder sig til de nye anbefalede åbningstider, og reaktioner er spredte, men ingen emmer af begejstring. Nogle butikker melder sig ud, mens andre truer med at gøre dette, og så er der en række butikker, der lige afventer udviklingen.

Esbjerg Citys anbefaling lyder på, at butikkerne bør forlænge deres åbningstid med en halv time alle hverdage. Ligeledes bør de forlænge åbningstiden med en time om lørdagen, og derudover anbefales det, at har åbent hver første søndag i måneden.

Disse anbefalinger har indtil videre fået de to Lintrup-guldsmedeforretninger til at melde sig ud af handelsstandsforeningen, og noget tyder på, at flere butikker vælger at gøre det samme.

Kim Jepsen er delvis skeptisk over for forslaget. Han er ikke afvisende over for at forlænge åbningstiden hverdage og lørdage, men han afviser at holde åbent om søndagen. Han begrunder dette således:

“Hernede opfatter vi ikke Broen som en konkurrent. Jeg vil ikke tabe 10.000 kroner på at holde søndagsåbent. Det er simpelthen at skovle penge ud af vinduet. Hvis Cityforeningen vil holde søndagsåbent, så melder vi os ud.”

Kilde: http://www.jv.dk/artikel/2461559:Esbjerg–Nyt-shoppingcenter-udloeser-oproer-i-gaagaden

Foto