Læk fra indenrigsministeriet i Storbritannien varsler store ændringer efter Brexit

530
Læk i Storbritanniens indenrigsministerium

Lækket dokument fra indenrigsministeriet afslører, at Storbritannien efter Brexit vil nedsætte restriktioner, der skal sænke antallet af lavtuddannede EU-migranter, som kommer til landet. 

Et lækket dokument fra Storbritanniens indenrigsministerium afslører, at Storbritannien vil afslutte den frie bevægelighed for arbejdskraft, der ellers har været gældende EU-landene imellem.

Lækket, der er 82 sider langt og anført som meget følsomme oplysninger, er dateret til august 2017. I dokumentet beskrives det, hvordan Storbritannien vil nærme sig det politisk ladede spørgsmål omkring indvandring efter Brexit. Det fremgår tydeligt i dokumentet, at der planlægges at blive taget drastiske politiske beslutninger, som har til formål at favorisere britiske arbejdere.

I det lækkede dokument står der blandt andet:

“Put plainly, this means that, to be considered valuable to the country as a whole, immigration should benefit not just the migrants themselves but also make existing residents better off.”

Højtuddannede EU-borgere har lidt bedre betingelser end lavtuddannede

I dokumentet foreslås flere forskellige foranstaltninger, hvormed man kan nedbringe antallet af lavtuddannede EU-migranter. Det er planen, at lavtuddannede EU-borgere maksimalt skal tilbydes opholdstilladelse i to år. Er man derimod højtuddannet, kan man få tilladelse til at arbejde i en længere periode på tre til fem år.

Ydermere beskrives et nyt indvandringssystem, som vil indebære, at langt de fleste europæiske indvandrere ikke længere får mulighed for at bosætte sig i Storbritannien. Tilmed vil en konsekvens af det nye indvandringssystem være, at sammenføring med ens familie besværliggøres, hvilket potentielt kan medføre, at tusinder af familier opdeles.

Brud med EU-lovgivningen

Det er obligatorisk at vise pas for samtlige EU-statsborgere, når disse rejser ind i Storbritannien, og i dokumentet foreslås det ydermere, at der indføres et system med midlertidige opholdstilladelser for alle EU-statsborgere, der kommer til Storbritannien, og som ønsker at blive i landet i mere end et par måneder.

Bestemmelsen om at afslutte den frie bevægelighed for EU-borgere vil bryde med EU’s lovgivning angående familiesammenførelser.   

Kilde: The Guardian