Lær dine vitaminer at kende

Vi ved efterhånden alle, hvor vigtigt det er at få sine vitaminer hver dag. Langvarig vitaminmangel kan resultere i mange forskellige sygdomme eller udfordringer, som der ellers kunne være undgået. Mange diskuterer, hvorvidt man skal tage vitaminpiller eller ej.

Svaret er simpelt – hvis du spiser de rigtige råvarer, behøver du ikke. Men det er vigtigt, at du ikke blot skipper dine vitaminer, for hvis du ikke spiser varieret, vil du højst sandsynlig have vitaminmangel.

Et tegn på vitaminmangel er typisk, at du døjer med en masse småskavanker, som du ikke kan komme af med – og som du ikke kan finde en umiddelbar forklaring på.

Der er rigtige mange forskellige vitaminer at holde styr på, men vi har medtaget de væsentligste i denne artikel. Her kan du blive klogere på, hvilke vitaminer som er gode for hvad og i hvilke råvarer du finder dem.

Få en pænere hud med A-vitamin

A-vitamin er både godt for din hud, dit hår, dine tænder, slimhinder, negle og øjne. A vitamin er fedtopløseligt vitamin, hvilket gør at det oplagres i kroppen i lang tid. Derfor er det heller ikke normalt at skulle have tilskud af A vitamin dagligt, medmindre man har særligt behov for det.

A vitamin er også vigtigt for dit immunforsvar og er genial til at bekæmpe infektioner. Hvis du har fx har en forkølelse, vil et A-vitamin kur gøre underværker. Oversat, tager du generelt lang tid om at komme over småinfektioner, kan du muligvis have A-vitamin mangel. Et andet tegn på A-vitamin mangel kan være et dårligt syn. Det skal dog ikke misforståes med behovet for briller, men hvis du for eksempel har svært ved at se i mærke, kan A-vitamin gøre underværker.

Har du uren hud, kan A-vitamin også have en virkning på dette. Vitaminet hjælper generelt med at holde huden sund.

Mad med A-vitamin

Som forklaret, er A vitamin fedtopløseligt og bør derfor kun tilføres udover kosten, hvis du har særligt behov for det. Her betyder det for eksempel noget, hvis du er ældre eller gravid.

Hvis du er normalt sund og rask, vil du kunne få den anbefalede dosis gennem fødevarer.

  • Hyben
  • Lever
  • Gulerod
  • Æg
  • Spinat
  • Ost
  • Krabbe

Styrk dit hår med B-vitamin

Du har højst sandsynligt hørt den med håret før, men vidste du, at der i alt findes 6 slags B-vitamin, som hver især bidrager til noget forskelligt i kroppen. Alle seks B-vitaminer er dog hjælpe-enzymer, hvilket betyder, at de bidrager til at få kroppen til at virke.

B-vitamin hjælper dit nervesystem, både fysisk og psykisk.

Mangel på B-vitamin viser sig generelt som træthed, nedsat appetit, koncentrationsbesvær og hovedpine. B12 er et vitamin, som mange vegetare og veganere kan have mangel på.

Mad med B-vitamin

B-vitamin findes i mange fødevarer, men hvis du skal have en B-vitaminholdig kost anbefales det, at du spiser rigeligt af understående fødevarer. Du skal ikke være bange for at få for mange B-vitaminer, da de er vandopløselige og derfor udskilles i din urin.

  • Fuldkornsprodukter
  • Kød
  • Mejeriprodukter
  • Bælgfrugter
  • Fisk
  • Grønne bønner

C vitamin bidrager til et bedre immunforsvar

C-vitamin er ekstra vigtig for din krop, da du ikke selv kan danne det. Vitaminet er både godt for dit immunforsvar, men spiller også en rolle på mange andre områder i kroppen. Det hjælper blandt andet også til dit stofskifte, mindsker træthed, øger optagelsen af jern og meget mere.

C-vitamin er generelt nødvendigt for kroppen, da det også indgår i dannelsen af aminosyrer som kroppen bruger til at opbygge protein.

I forhold til andre vitaminer, er det ikke ligeså let at diagnosticere mangel på c-vitamin uden en blodprøve. Men hvis du har let ved at blive syg, kan det (sammen med andre vitaminer), selvfølgelig være en indikator på mangel på c-vitamin.

Mad  med C-vitamin

Der er rigtig mange fødevarer som indeholder c-vitamin, så dette burde ikke være et problem for dig at få nok gennem kosten, hvis bare du ved, hvad du skal spise.

  • Persille
  • Rød peber
  • Broccoli
  • Havtorn
  • Grønkål
  • Citronskal

Få stærke knogler og tænder med D-vitamin

D vitamin er sikkert noget du sammenligner med at være ude i solen og derfor ved du sikkert også, at vi danskere ofte har stor mangel på netop D-vitamin om vinteren. Solen er nemlig den primære kilde til D-vitamin, men der er heldigvis også nogle fødevarer man kan spise.

Mangel på D-vitamin viser sig ofte som smerter i muskler og træthed. Det hænger godt sammen med, at det hjælper med at danne calcium og fosfor i vores tænder og knogler. D-vitamin har også en positiv effekt på vores muskler.

Dog har man også set en sammenhæng mellem D-vitamin og humøret – heraf “vinterdepressionen”, men der er endnu ikke bevist, hvordan det præcis hænger sammen. Ligegyldigt, hvad kan det i hvert fald ikke skade dig at tage et tilskud af D-vitamin i vinterperioden.

Mad med D-vitamin

I modsætningen til andre vitaminer, er fødevarer, ikke den bedste kilde til D-vitamin. Men i vinterhalvåret kan du ty til disse fødevarer eller kosttilskud, så du får den anbefalede mængde. Generelt er fisk den kilde med størst indhold af D-vitamin.

  • Levertran – torsk eller sej
  • Laks
  • Sild
  • Torskerogn

E-vitamin er godt for dine celler

E-vitamin beskytter kroppen mod skadelige stoffer og opretholder din sundhed. Vitaminet hjælper ligeledes med at beskytter de sunde flerumættede fedtstoffer i kroppen mod at blive nedbrudt. Dette er nemlig nogle fedtstoffer, som kroppen ikke selv kan producere og derfor er e-vitaminets funktion utrolig vigtig.

Mangel på e-vitamin viser sig blandt andet ved muskeltræthed og balanceforstyrrelser, men generelt er mangel på vitaminet ikke særlig udbredt. Den største mangel ses hos mennesker med sygdomm, som gør det svært for dem at optage fedt.

Mad med E-vitamin

Der er heldigvis mange sunde råvarer som indeholder E-vitamin. Udover understående, findes E-vitamin også i kylling og fisk, men E-vitaminet er nemlig ret sart og kan nemt “ødelægges” ved for hård tilberedning. Du får derfor nemmest E-vitamin fra råvarer, som kun skal tilberedes let eller slet ikke.

  • Nødder
  • Planteolie
  • Blødkogt æg
  • Ost
  • Mælk