Madleverandør udsat for bødebombardement

314

Det esbjergensiske cateringfirma, Marbækgaard Catering, er blevet tildelt fire bøder på samlet 22.000 kroner. Ligeledes har de modtaget et forbud mod at tilberede mad. Dette forbud er dog allerede ophævet igen. Stedet har haft besøg af Fødevarestyrelsen jævnligt i løbet af den seneste tid, og hvert besøg har afsløret alvorlige vækstpunkter hos madleverandøren.

Den 20. december sidste år fik Marbækgaard Catering et forbud mod at tilberede mad. Forbuddet kom på baggrund af flere besøg fra Fødevarestyrelsen, der gang på gang kunne registrere, at deres anbefalinger ikke blev fulgt hos Marbækgaard Catering. Forbuddet blev dog allerede ophævet den 21. december, hvorfor Marbækgaard Catering i skrivende stund gerne må tilberede og levere mad.

Allerede den 17. november kunne Fødevarestyrelsens kontrollanter konstatere, at deres anbefalinger ikke blev fulgt hos Marbækgaard Catering. Under et besøg hos madleverandøren registrerede kontrollanten, at der var mangelfuld rengøring i køkkenet, hvilket resulterede i en mindre glad smiley. En måned senere besøgte styrelsen atter en gang Marbækgaard Catering, og her kunne kontrollanten endnu en gang konstatere, at der var flere ting, der ikke var, som de burde være; for eksempel fandt kontrollanten synlige mugpletter på et farsbrød.

Fødevarestyrelsen valgte at kigge forbi Marbækgaard Catering blot tre dage efter ovennævnte besøg, og dette besøg afslørede atter en gang problemer, blandt andet vedrørende mangelfuld rengøring. Under dette besøg vurderede kontrollanten, at virksomhedens adfærd var til decideret fare for fødevaresikkerheden, hvorfor han udstedte et produktionsforbud til virksomheden.

Dette forbud valgte Marbækgaard Catering dog at ignorere, da de den 21. december blev afsløret i at fabrikere selleri og boller til 44 personer, hvilket udløste en bøde på 10.000 kroner. Marbækgaard Catering havde på dette tidspunkt allerede modtaget bøder på sammenlagt 12.000 kroner i forbindelse med de tre hidtidige besøg fra Fødevarestyrelsen. Afsløringen fandt sted i forbindelse med endnu et uanmeldt besøg fra Fødevarestyrelsen. Ud over bøden blev Marbækgaard Catering endnu en gang tildelt en sur smiley.

Besøget den 21. december havde dog ikke kun negative konsekvenser for Marbækgaard Catering, for selvom de blev afsløret i at ignorere forbuddet, kunne kontrollanten fra Fødevarestyrelsen samtidig konstatere, at Marbækgaard Catering havde bragt mange de andre ting i orden, hvorfor forbuddet mod at tilberede mad blev ophævet samme dag, som bøden for at overskride dette forbud blev givet.

Kilde: http://www.jv.dk/artikel/2463162:Esbjerg–Leverandoer-af-aeldremad-er-i-knae-efter-boederegn

Foto