Ny teknologivirksomhed fra Esbjerg vil spare dig tid

511
European Energy - Esbjerg - Vindmøller

8 års benhårdt arbejde udmunder sig nu i den esbjergensiske virksomhed Certware, der skal hjælpe offshore industrien med at skære ned på bestillingstiden.

Med firmaet Certware vil iværksætterne Claus Harbo og Anders Klastrup spare de danske vindmølle og offshore industrien værdifuld tid.

“Hvis man har 50 underleverandører, der hver har et hav af reservedele, der alle kræver et certifikat, før produktionen kan begynde, så tager det en evighed. Der måtte da være en bedre måde at gøre det på.”

Det var problemstillingen, og Certware var løsningen. De to iværksættere har nemlig skabt et nyt system, der kræver en ensartet bestilling af varecertifikater. Hvilket der har vist sig at være stor efterspørgsel på.

“Nu har vi mange på venteliste til programmet. Det handler om at få det gjort rigtigt fra starten,” siger Anders Klastrup til JV.

Det har dog ikke været en let rejse for de to iværksættere, da produktet nu har været under udvikling i 8 år. Men efter 8 års hårdt arbejde, og god vejledning er Certware nu klar til at hjælpe. Særligt hjælpen fra Next Step Challenge i Esbjerg havde stor betydning for virksomheden.

“Uden Next Step Challenge var vi ikke nået så langt. Vi fik rådgivning, sparring og støtte. Vi havde en masse spørgsmål, som vi fik svar på, og det blev synligt, hvor god en ide, vores virksomhed egentlig var,” siger Claus Harbo til JV.

“Selvom vi stadig kører i en startfase, er vi kommet langt. For det er en omfattende proces at starte en virksomhed. Men vi havde det sådan, at vi ville vente til vores produkt var grundigt gennemarbejdet, før vi kunne stå inde for at sælge det,” siger Claus Harbo til JV.

Kilde:http://www.jv.dk/artikel/2391540:Regionalt—-Der-maa-da-vaere-en-bedre-maade-at-goere-det-paa

Foto