Spar penge med disse apps

Nogle apps er beregnet til underholdning eller til at gøre dagligdagen lidt lettere, men sommetider er man så heldig, at en app kan dække flere behov på én gang. Det er tilfældet for de understående apps, som udover at hjælpe dig i hverdagen, også giver dig mulighed for at spare penge.

Om du er typen, der bruger lidt for mange penge i madbudgettet, på fornøjelser, tøj eller benzin – så er der gode apps, som kan hjælpe dig! Alle apps på listen er gratis at downloade, så der er ingen undskyldning for ikke at afprøve blot én af dem!

Hvordan har du lyst til at spare penge?

Spar penge på mad

Spar penge på transport

Spar penge på tøj og møbler

Spar penge på oplevelser

Spar penge på at holde dit budget

Spar penge med rabatkoder

Spar penge på mad

Bekæmp madspild og få gode tilbud

4 stjerner

Too Good To Go

Too Good to Go er en app, som hjælper dig med finde restauranter og caféer, som har overskydende mad. Appen giver dig et lækkert måltid for meget billige penge – nogle gange helt ned til 20 kr – og den hjælper ligeledes med at mindske madspild.

Maden er kun til at tage med hjem. De gode deals er ofte meget tæt på lukketid, men er du ligeglad med at få sen aftensmad, er appen fuldstændig genial.

Download til Iphone eller Android

3-stjerner

Mad skal spises

Mad skal spises har taget lidt en anden vinkel – nemlig supermarkedernes. Butikker vil altid have fødvarer, som er ved at udgå på dato, og appen hjælper dig simpelthen med at finde disse.

Det er ikke kun butikkerne, som lægger info omkring varer op – du kan, som forbruger, også hjælpe din medmennesker med at finde gode tilbud og mindske madspild. Ét minus ved appen er, at det ikke er alle supermarkeder, som får opdateret den, og det nærmeste tilbud kan derfor være ret langt væk – især, hvis du befinder dig i jylland.  

Download til Iphone eller Android

4 stjerner

Karolines Køkken Opskrifter

Karolines Køkken Opskrifter er egentlig bare en opskrift-app, men den rigtig god på grund af det store udvalg af madopskrifter! Ligeledes, hjælper den med at få ryddet ud i køleskabet. Man kan søge på flere fødevarer af gangen og på den måde, behøver man kun at søge én gang. Man får vist relevante resultater løbende, mens man indtaster ingredienserne og som et ekstra plus, kan man også filtrere søgningen efter forret eller hovedret eller hvor lang tid måltidet maximum må tage at forberede.

Download til Iphone eller Android

4 stjerner

 

MineTilbud

MineTilbud giver dig et overblik over de bedste tilbud og priser på dagligvarer i byen, hvad end du er på udkig efter hakket oksekød eller økologisk olivenolie. Appen tager kun udgangspunkt i tilbudsaviser – men så har de til gengæld hele 125 af slagsen.

MineTilbud er en nem og overskuelig app og vinder på deres store antal af deltagende butikker. Det er heller ikke kun fødevarer, man kan finde tilbud på via appen – de også har aftaler med for eksempel Jysk, Biltema og Elgiganten.

Du kan også bruge appen til oprette og dele indkøbslister, hvilket er et kæmpe plus!

Download til Iphone eller Android

Spar penge på transport

5-stjerner

GoMore

GoMore kan du udbyde og efterspørge lifts, så du kan komme på arbejde, på familiebesøg eller andet til en betydeligt mindre udgift end hvis du kørte selv. Tjenesten findes både online og som app. Appen er nem at bruge og du kan hurtigt se om der er nogen, som skal samme vej som dig.

Betalingen foregår automatisk online og systemet er derfor meget sikkert. Man kan også udleje sin bil, hvis man ikke skal bruge den i en periode. Deleøkonomi og ride-sharing er helt sikkert kommet for at blive.

Download til Iphone eller Android

3-stjerner

 

Mit FDM

Via appen Mit FDM, kan du blandt andet finde billig benzin eller diesel ved at sammenligne priser fra udbydere i en radius på 10 km. Her kan du hurtigt finde den billigste og nærmeste tankstation, når tanken er ved at løbe tør.

Det kan selvfølgelig ske, at dataene ikke er helt up-to-date og derfor scorer appen ikke toppoint. Man kan også indberette priser som privatperson – dette ville bidrage til mere aktuelle priser, men desværre er der ikke mange, som benytter sig af den funktion. Så download lige appen og hjælp dine medmennesker!

Download til Iphone eller Android

Spar penge på tøj og møbler

4 stjerner

Trendsales

Trendsales husker de fleste som den populære high fashion online genbrugsside. Trendsales er stadig meget populær med knap 900.000 brugere, men siden har selvfølgelig fået nogle konkurrenter de sidste par år.

Trendsales er dog ikke kun til brugt og “billigt” tøj, men almindelige butikker kan også sælge deres varer gennem tjenesten, hvilket gør den lidt mere kommerciel end de andre lignende apps. På Trendsales, sælges der også varer som boliginteriør, make-up og elektronik.

Download til Iphone

5-stjerner

Tradono

Tradono er, for mange, lig med secondhand direkte på telefonen, men appen kan dog ikke overgå Trendsales på antal brugere.

Til gengæld, er appen utrolig brugervenlig – det er nemt at finde produkter og den viser afstand til sælger, som gør det ekstra nemt, hvis man gerne vil lave en hurtig handel eller vil have mulighed for at prøve og se varen. På Tradono, kan man ligeledes købe alt fra tøj til boligtilbehør.

Download til Iphone eller Android

5-stjerner

DBA

DBA er den ældste i gamet, og har mange flere brugere end både Trendsales og Tradono. Hvis du leder efter brugte møbler, er dette 100 procent den bedste tjeneste at bruge. DBA har nemlig det største udvalg af møbler, i forhold til de andre tjenester, som er størst indenfor tøj.

Aldersmæssigt, er der også en bredere fordeling af brugere og du finder derfor lidt for enhver smag. På DBA kan man også købe alt fra græsslåmaskiner til cykler; rettere sagt, alt dit hjerte kunne begære.

Download til Iphone eller Android

Spar penge på oplevelser

4 stjerner

All2day

All2day samler alle deals, i nærheden af dig, på tværs af udbydere som sweatdeal, downtown, Takeoffer, deal.dk og mange flere. Det vil selvfølgelig sige, at når du har downloadet All2day appen, behøver du faktisk ikke tjekke andre dealsites.

Der kan være rigtig mange penge at spare og de har en del forskellige tilbud – hvad end du vil have massage,  vil på restaurant, en tur i legeland eller andet.

Download til Iphone eller Android

4 stjerner

Early Bird

Early Bird, gør det muligt for dig at komme billigere på restaurant, hvis du tør at gamble lidt. Early Bird rabatten drejer sig nemlig ikke om at tage tidligt afsted, men at tage af afsted i sidste øjeblik. Det fungerer sådan, at sent hver dag, udbyder udvalgte restauranter deres sidste ledige borde til den pågældende aften – og så er det med at slå til, hurtigt! Appen er derfor til de spontane, som er lidt fleksible med, hvor de gerne vil hen. Til gengæld, sikrer det god mad til billige penge, da man sparer 1/3 af original prisen ved at bruge appen. 

På nuværende tidspunkt, er der kun restauranter tilgængelige i Århus og København, men her er der til gengæld et stort udvalg – og mon ikke de løbende vil udvide til andre dele af Danmark?

Download til Iphone eller Android

Spar penge ved at holde dit budget

4 stjerner

Lommebudget

Som navnet antyder, er det lidt ligesom at have sit budget i baglommen og den taktik skal man faktisk ikke kimse af – det kan nemlig være en ret effektiv måde at spare penge på.

Lommebudget, skal du indtaste dine udgifter og indtægter manuelt. Det kan være smart nogle gange, hvis du for eksempel både køber elektronik og mad i Bilka og har svært ved at overskue det via dine bankkonti. Det kan dog også gøre, at man ikke får brugt appen, fordi man selv skal være aktiv.

Download til Iphone eller Android

5-stjerner

Spiir

Spiir er også en budget-app, men den fungerer lidt anderledes end lommebudget, da den trækker dine data direkte fra dine bankkonti. På den måde, får du et overblik over dit daglige, ugentlige og månedlige forbrug uden selv at skulle løfte en finger. 

Via appen, kan du få et fantatisk indblik i, hvor mange penge du egentlig bruger. Derved kan du hurtigt se, hvor det helt præcis er, at du kan spare penge eller om du har penge til fornøjelser den kommende weekend.

Download til Iphone eller Android

4 stjerner

Pricerunner

Du kender forhåbentligt Pricerunner, som er en tjeneste, der sammenligner produktpriser for dig på nettet. Det er også rigtig smart at installere Pricerunner direkte på telefonen, så du har let adgang til at sammenligne priser, når du er på farten.

På den måde, kan du hurtigt finde ud af om, du kan få varen billigere online eller i en anden butik, mens du er ude at handle. Det sparer dig for både tid og penge.

Download til Iphone eller Android

Spar penge med rabatkoder

4 stjerner

Couponix

Couponix giver dig overblik over de bedste tilbud og rabatkoder online. Her kan du hurtigt se, hvor det er billigst for dig at handle eller om der er penge at spare på den hjemmeside, hvor du har udset dig noget godt.

Tjenesten har et rigtigt stort udvalg af rabatter, så det er aldrig spild af tid at tage et smut forbi Couponix, før du handler. 

Download til Iphone

4 stjerner

Studiz

Studiz giver dig rabat, hvis du er studerende. Flere og flere steder giver faktisk studierabat uden du ved det – hele 924 steder – og Studiz giver dig overblikket. 141 af disse er online butikker, hvor der er rabat på alt for tøj til elektronik.

Hvis du er studerende, skal du helt sikkert downloade appen inden du tager spendérbuksen på – der kan være mange penge at spare på et SU budget.

Download til Iphone eller Android