Vælg den rette støvsuger: Grundig støvsuger-guide

798
Støvsugertest

Vi giver dig en oversigt over de bedste støvsugere, og så beskriver vi, hvad du bør holde øje med, når du er på støvsugerjagt. Der er mange forskellige støvsugere på markedet, og det kan være lidt af en jungle, når man forsøger at navigere rundt i dette landskab. Kan man få en fremragende støvsuger til billige penge? Er der nogen ulemper ved robotstøvsugere? Hvor lang tid holder en støvsuger? Alt dette og meget andet får du svar på hos os, og så præsenteres du for konkrete, anerkendte støvsugermodeller, som vi giver vores kvalitetsstempel. De støvsugere, som vi giver vores kvalitetsstempel, er en blanding af testvindere samt støvsugere, der har fået rigtig mange fine forbrugeranmeldelser. 

Disse støvsugere får vores kvalitetsstempel

 

Electrolux UltraOne ZUOQUATTRO

  • Ekstrem miljøvenlig
  • Effektiv på flere gulvtyper
  • Super filtrering af støvpartikler
  • Fintfølende regulering af sugeevne
  Electrolux UltraOne ZUOQUATTRO - Støvsuger test  Se prisen her
Miele Complete C3 Silence Ecoline

  • Energivenlig
  • Brugervenlig
  • Mange smarte funktioner
  • Stærk sugeevne
Miele Complete C3 Silence Ecoline - Støvsuger test Se prisen her
Robot Roomba 880

  • Robotstøvsuger
  • Ekstrem effektiv
  • Lækkert design
  • Fungerer til alle gulvtyper
  • Rum-til-rum-teknologi
Robot Roomba 880 - Støvsuger test Se prisen her
Electrolux ErgoRapido ZB3213

  • Ledningsfri støvsuger
  • God sugeevne
  • LED-lys i mundstykket
  • Støvbeholder med god kapacitet
  • Børsterullen er udstyret med selvrensfunktion
Electrolux ErgoRapido ZB3213- støvsugertest Se prisen her
Philips FC8322

  • En god allround støvsuger
  • God pris
  • Relativt energieffektiv
  • Hårdfør
Philips FC8322 - støvsuger test Se prisen her

 

Den bedste støvsuger på markedet?

Det er ikke let at svare entydigt på dette spørgsmål, for folk har forskellige behov, og støvsugerne har forskellige fordele og ulemper. Der er dog bred enighed om, at Complete C3 Silence Ecoline fra Miele er en fremragende støvsuger, og mange anser den for at være den bedste støvsuger på markedet. Den vandt også Forbrugerrådets Tænk bedst i test-undersøgelse i 2016.

Hvorfor er denne støvsuger så god? Først og fremmest er den ekstremt effektiv. Nullermænd og støv har ikke en chance, når først man har trykket på startknappen. Til trods for dens høje effektivitet er den, grundet dens silence-motor, meget lydsvag.

Støvsugeren  ligger i energiklasse A, hvilket betyder, at den er så energivenlig som mulig. Den scorer karaktererne A i støvemission, C i støvoptag på gulvtæppe og A i støvoptag på hårdt gulv, hvilket må siges at være yderst hæderligt.

Complete C3 Silence Ecoline har mange smarte funktionerStøvsuger test

Jeg tror, at det er de færreste, som jubler ved tanken om at skulle støvsuge. Enhver ønsker, at denne proces skal forløbe så let og ubesværlig som muligt, og det ved producenterne. Derfor forsøger disse at udvike støvsugere, der gør processen så ubesværlig som mulig, og på dette område er Miele en ekstremt dygtig producent, hvilket Complete C3 Silence Ecoline er et rigtig fint eksempel på.

Denne støvsuger har mange forskellige smarte funktioner, blandt andet en fodtaster til regulering af sugestyrken, hvorfor man kan justere denne uden at bukke sig. Ydermere kan teleskoprøret nemt tilpasses ens arbejdshøjde, så man hele tiden har en behagelig arbejdsstilling.

Der findes ikke noget mere frustrerende end støvsugere, der, grundet korte ledninger og lignende, indskrænker ens arbejdsradius, så man konstant skal skifte stikkontakt. Dette slipper du for med Mieles Complete C3 Silence Ecoline, der tillader dig at operere i en radius af 11 meter.

Et vækstpunkt for mange støvsugere er deres hjul og de øvrige materialer, som de er lavet af. Mange støvsugere er ganske enkelt for skrøbelige. Dette er på ingen måde tilfældet med Mieles Complete C3 Silence Ecoline, der er yderst hårdfør, og som sagtens kan tåle at støde med et bordben og lignende. Tilmed er støvsugeren udstyret med specielle hjul, der gør den ekstremt manøvredygtig. Hjulene er tilmed udformet således, at de skåner sarte gulve.

Vi mener ikke, at man kan sige, at Complete C3 Silence Ecoline er den bedste støvsuger på markedet, men der er ingen tvivl om, at den er en rigtig skarp kandidat til denne titel. Der findes dog mange andre gode kandidater. Vi kommer ikke til at gå i dybden med disse, men du kan se en række af dem øverst i artiklen, og hvis du klikker på ’se prisen’, vil du kunne læse mere udførligt om hver af disse.

Hvilke elementer skal jeg være opmærksom på, når jeg køber en støvsuger?

Der er visse kvaliteter, som du bør sikre dig, at din kommende støvsuger har, inden du kører kortet igennem og betaler for denne. Vi vil herunder gennemgå, hvilke fokuspunkter du bør have, når du køber din kommende støvsuger.

Støvemission

Undersøg, hvor godt støvsugeren scorer i støvemission. Støvemission er et udtryk for, hvor meget støv en støvsuger blæser ud igen. Er du allergiker, bør du vælge en støvsuger, der er A-mærket. Ikke-allergikere kan nøjes med en støvsuger med et B-mærke.

Energimærke

Dette område vedrører, hvor meget strøm en støvsuger bruger. Støvsugere, der har energimærket A, er de mest energivenlige. De mindst energivenlige har energimærket G. Du bør altid stræbe efter at finde en støvsuger med energimærket A, da denne er bedst for din elregning og miljøet.

Hovedfilter

Undersøg, hvilket filter der er i støvsugeren. Der findes nemlig en del filtre, der er i stand til at fange alle de mikroskopiske partikler, og et sådant filter anbefales til hjem med allergikere.

Støjniveau

Lyden fra en støvsuger er ikke ligefrem ligesom lækker jazzmusik. Lyden kan være meget anmassende og irriterende; derfor bør du overveje at investere i en relativt støjsvag støvsuger. De mest lydsvage støvsugere har et lydniveau på 60 dB, hvilket svarer til lydniveauet for en ganske almindelig samtale. Det er derfor lige ved, at det er muligt at støvsuge med en sådan støvsuger, mens resten af familien bobler. 

Arbejdsradius

Det er meget frustrerende at have en støvsuger, hvis ledning er yderst kort. En sådan støvsuger tvinger en til at skifte stikkontakt konstant, og det kan virkelig udvikle sig til at blive et enormt irritationsmoment. Man bør derfor undersøge, hvor lang ledningen på en støvsuger er, før man køber den. Den skal allerhelst være omkring ti meter, men dette er dog ikke altid reglen. Der er mange, som kan nøjes med mindre. Hvis man bor i en lille kollegielejlighed, er det jo ikke det store problem, hvis ledningen blot er fem meter.

Gulvtyper

En støvsuger præsterer ikke nødvendigvis lige godt på alle overfladetyper. Derfor skal du medtænke, hvordan gulvet er i dit hjem. Hvis underlaget derhjemme primært består af hårde gulve, skal du kigge efter en støvsuger, hvis rengøringsklasse for hårdt gulv er A. Har du mange forskellige gulvtyper derhjemme, skal du stræbe efter at finde en støvsuger, der egner sig til både hårdt gulv, gulvtæpper og andre gulvtyper.

Pris

Vi kommer ikke udenom, at prisen på en støvsuger er en faktor, der også har stor betydning. Det kan være fristende at købe en af de billigste modeller, for en støvsuger er vel en støvsuger, ikke? Ikke helt… Ofte får man, hvad man betaler for, og de billige modeller har sjældent super gode sugeevner, og mange af dem er også lidt skrøbelige. Der findes dog nogle ganske fine, billige støvsugere, og nogle af dem kan du se øverst i denne artikel, hvor vi har samlet en oversigt over en række støvsugermodeller, som vi anbefaler.

Hvornår skal man udskifte sin støvsuger?

Hvor mange år kan man forvente, at ens støvsuger holder? Kvalitetsstøvsugere holder i hvert fald mindst fem år. Det kan godt være, at støvsugeren efter par år brokker sig lidt, men ofte viser det sig, at den nemt kan fikses.

Man kan gøre en række indsatser, der øger chancen for, at ens støvsuger holder endnu længere. Dem gennemgår vi herunder:

  1. Undgå, at beholderen eller støvsugerposen bliver fyldt helt op
  2. Sørg for at rense filteret regelmæssigt
  3. Rengør mundstykkerne for hår og andet skidt jævnligt
  4. Sørg for at kontrollere, at slangen ikke er stoppet til en gang imellem

Hvilken type støvsuger skal du vælge?

Der er en række forskellige typer støvsugere på markedet. Du kender utvivlsomt den traditionelle støvsuger, men i løbet af årene er der kommet en række alternative støvsugere til, blandt andet robotstøvsugere. Vi vil herunder gennemgå de forskellige støvsugertyper og berøre deres fordele og ulemper.

Håndstøvsuger

En håndstøvsuger er en praktisk lille støvsuger, der anbefales til lettere rengøring. Hvis du vil have en støvsuger, der kan gøre et helt gods rent, skal du ikke vælge en håndstøvsuger. En håndstøvsuger er derimod perfekt til små overflader, for eksempel til at fjerne krummer efter aftensmaden.

Robotstøvsuger

Flere og flere vælger en robotstøvsuger. En robotstøvsuger klarer alt arbejdet. Den skal blot oplades en gang imellem, og så skal man af og til lige trykke på tændknappen. Der findes mange forskellige robotstøvsugere, og der er naturligvis forskel på kvaliteten disse imellem. De billigste koster omkring 2.000 kroner, så det er en relativt dyr støvsugertype. Robotstøvsugere har også stadigvæk en række begrænsninger; der findes hjørner og kanter, som de har svært ved at rengøre.

Støvsuger uden pose

Med en poseløs støvsuger slipper du for at investere i støvsugerposer. I en sådan støvsuger samles skidtet i et filter, som dog skal udskiftes en gang imellem. Dette plejer dog at være yderst let.

Centralstøvsuger

Denne støvsugertype ses i mange nyere huse. Med en centralstøvsuger skal man blot sætte slangen i en af støvsugeråbningerne i væggen. En centralstøvsuger er ikke noget, man bare lige køber nede ved ens lokale isenkræmmer, da en sådan støvsuger skal integreres i bygningsværket. Det kræver derfor assistance fra murere. Det er dog et oplagt valg for nybyggere, da denne støvsugertype er yderst smart og har mange fordele. Dels slipper man for at slæbe rundt på støvsugeren, og typisk vil man kunne placere selve støvsugercentralen på loftet og dermed minimere støjen.

Støvsuger uden ledning

Er du træt af, at støvsugningen ofte udvikler sig til en vanvittig sjippekonkurrence, så kunne en ledningsfri støvsuger var et godt valg for dig. En sådan støvsuger er yderst fleksibel og manøvredygtig. Der findes ikke det rum, som man ikke kan komme ind i, da man med en ledningsfri støvsuger slipper for at spekulere på ledninger. Støvsugeren skal naturligvis lades op inden brug. Ulempen ved en sådan støvsuger er, at den sjældent har en lige så kraftig sugeevne som almindelige støvsugere.