SubC Partner-ejere generobre styringen efter direktørstop

SubC-Torben Andersen - Kaj Lindvig
Offshore virksomheden, SubC Partner, måtte sige farvel til adm. Direktør Torben Andersen og bestyrelsesmedlem Kaj Lindvig i begyndelsen af februar.Efter bare to og et halvt år som adm. direktør for offshore virksomheden, SubC Partner der ligger på Esbjerg havn, har Torben Andersen valgt at stoppe.

Torben Andersen startede i 2012 som økonomidirektør hos SubC Partner, efterfølgende blev han forfremmet til adm. Direktør. Torben fratrådte sin post den 1. februar 2017, oplyses det af medejer Tonny Klein der udmelder:

“Vi har foretaget en almindelig tilpasning, hvor vi har stoppet samarbejdet med direktøren. Herefter er vi som direktører i en ejerleddet virksomhed nu igen rykket tættere på roret.”

SubC Partner er ejet af Tonny Klein sammen med Jan S. T. Nielsen og Lars Wigant, men for få år siden blev kapitalfonden Maj Invest Equity majoritetsejer. Det var dette ejerskifte der førte til at Torben Andersen fik stillingen som adm. Direktør. Torben Andersens udtrædelse betyder at virksomhedens originale stiftere er tilbage foran roret, med Tonny Klein og Lars Wigant der nu udgør direktionen for virksomheden.

Kaj Lindvig der havde mange års erfaring som direktør for offshorerederiet, A2SEA, valgte at træde fra som bestyrelsesmedlem i SubC Partner. Ifølge Kaj Lindvig er der dog ingen relation mellem hans og Torben Andersens aftrædelse. Kaj oplyser hans exit skyldes at der efter fem år skal nye kræfter til i bestyrelsen.

Gode udsigter til fremtiden SubC Partner har gennem de sidste ti år haft en rigtig god fremdrift i offshorebanchen. Virksomheden har præsteret tocifret, årlige vækstrater, og antallet af medarbejder har groet fra nul til lige omkring hundred.

Men ligesom resten af oliebranchen, er SubC Partner også påvirket af de voldsomme fald i prisen på olie. Det har gjort at virkomheden har været tvunget til at tage de nødvendige skridt til at tilpasse og effektivisere sig, hvilket betyder at der har måtte siges farvel til flere medarbejdere.

På trods af de hårde tider har SubC Partner formået at komme ud på den anden side af 2015 med et overskud på 7,6 millioner kroner, ifølge deres offentliggjorde regnskab. Efter det positive resultat i 2015 udtalte Torben Andersen sig om at han forventet et positivt 2016-resultat for virksomheden.

SubC Partner, der er en projektvirksomhed, har i de seneste 10 år siden stiftelsen beskæftiget sig med inspektioner, reparationer og vedligeholdelse af offshore olie-, gas og vindmølleinstallationer. Derudover, har de haft fokus på produktion og salg af konstruktioner der er specialbygget til olie-og gaskunder.

Kilde: http://www.jv.dk/erhvervesbjerg/Direktoer-stopper-SubC-Partner-ejere-tager-styringen-tilbage/artikel/2482321

Foto: SubC Partner