Succes joint-venture selskab er blevet købt af VIKING

Redningsbade

VIKING Life-Saving Equipment A/S har købt joint-venture selskabet Nadiro. Nadiro har før hørt under Mærsk Gruppen og SH Group.

15 medarbejdere beskæftiger sig lige nu med Nadiro, som har opnået succes både i Danmark og internationalt. Nadiro beskæftiger sig med et produkt, der er en enestående udløsermekanisme til redningsbåde. Nadiro bliver lagt sammen med VIKING og får fremover navnet VIKING Nadiro. Det nye VIKING Nadiro skal på det internationale marked indenfor systemer til redningsbåde, varetage og styrke VIKING’s position.

Nadiro er opbygget ud fra det nytænkende produkt Drop-In-Ball og blev skabt i 2009. Nadiro blev skabt, fordi Mærsk Gruppen havde ambitiøse planer om, at forbedre sikkerheden på borerigge. Produktet som kom frem af den efterfølgende udviklingsproces, har gjort sikkerheden på mange af Mærsks Off-shore enheder og skibe meget bedre. Yderligere har Nadiro opnået en international og kommerciel succes.

“Drop-In-Ball er et danskudviklet produkt med en unik udløsermekanisme til redningsbåde, som kombineret med VIKING’s globale position inden for maritimt sikkerhedsudstyr rummer store synergier. Som distributør har vi på få år sikret os en større andel af markedet for udskiftning af systemer, og inden for de næste fem år forventer vi at opnå en betydelig del af markedet. Salget i årets første fem måneder er mere end fordoblet i forhold til hele 2013, da markedet for alvor begyndte at rykke.”

Sådan lyder det fra Henrik Uhd Christensen, som er direktør hos VIKING Life-Saving Equipment.

For ejerne bag Nadiro har det været betydningsfuldt at finde et langsigtet ejerskab, som har de bedste muligheder for at leve op til Nadiros potentiale. Desuden skulle det nye ejerskab dele Nadiros Værdier og forstå deres danske arv.

“På blot seks år har Nadiro udviklet sig fra en god idé hos en Mærsk-medarbejder til en virksomhed, som med innovative produkter inden for sikkerhed til søs har skabt et betydeligt kommercielt potentiale. Med indgående kendskab til Nadiros produkter og en stærk markedsposition har vi tiltro til, at VIKING står med de bedste forudsætninger for at videreudvikle virksomheden og indfri dens potentiale.”

Siger Samir Abboud, som er Mærsk repræsentant og bestyrelsesformand hos Nadiro.

For Nadiros produkter, har VIKING været en oplagt partner og distributør. Desuden har VIKING forhandlet Drop-In-Ball-systemet, som blev lanceret for nogle år siden. Ved at benytte sig af dette system, kan redningsbåden aktiveres af kun en enkelt person. Noget som før i tiden, har forlangt op til tre personer. Systemet lever op til de internationale SOLAS-regler, som dog først gælder fra 2019. SOLAS-reglerne går ud på, at alle skibe skal have fastgjort et godkendt LRRS-system(Lifeboat Release and Retrieval Systems)

“Vi har en mission om at beskytte og redde liv i hele verden. Med Nadiro ombord er vi i stand til at tilbyde løsninger af høj kvalitet, så rederier kan leve op til de nye krav inden for området. ”

Slutter Henrik Uhd Christensen af.

Kilde: http://esbjerg.lokalavisen.dk/erhverv-viking-koeber-dansk-joint-venture-succes-/Lokale-nyheder/20150822/artikler/150829841/2015

Foto