Syv gode grunde til at anvende elhegn

377
Syv gode grunde til at investere i elhegn

Som udgangspunkt kan et elhegn have to centrale formål. Det skal sørge for, at man undgår, at ens egne dyr løber væk, og det kan bidrage til at beskytte ens dyr, da et elhegn kan holde ubudne gæster ude.

Der er rigtig mange gode argumenter for at vælge elhegn, når man skal indhegne et område, hvor et eller flere dyr færdes. Herunder kommer vi med syv af de bedste argumenter:

    1. Elhegn er en billig løsning: Typisk kan elhegn opsættes med yderst billige materialer, blandt andet hegnspæle. Elhegn er, generelt set, en billigere løsningsmodel end trådhegn og hegn af træ. Dette skyldes, at elhegn virker via elektriske stød, mens de andre hegntyper fungerer som fysiske barrierer. Disse hegntyper skal derfor bestå af yderst robuste materialer, da man ellers risikerer, at dyrene nedslider eller vælter hegnet.
    2. Lave vedligeholdelsesomkostninger: Selvom de materialer, som elhegn bygges af, er lette, er materialerne ofte yderst holdbare og modstandsdygtige. Hvis man er så uheldig, at ens elhegn går i stykker, er det i langt de fleste tilfælde ganske let at reparere hegnet igen. De dele, man skal fremskaffe for at reparere sit elhegn, kan stort set altid købes for billige penge.
    3. Lave driftsomkostninger: Langt de fleste har, helt fejlagtigt, en fordom om, at elhegn er en dyr løsning grundet høje strømudgifter. Denne opfattelse er på ingen måde rigtig, da elhegn som regel har et effektforbrug, der er under 50W, hvilket vil sige, at et elhegn blot forbruger samme mængde strøm som en klassiske elpære.
    4. Høj fleksibilitet: Elhegn består, som sagt, af lette materialer, og dette har nogle store fordele, når det kommer til etablering og opsætning af elhegnet. Materialernes lave vægt gør, at et elhegn er yderst let at flytte, og man kan uden besvær indrette området, man indhegner, præcis som man har lyst.
    5. Forlæng levetiden på dit faste hegn med et elhegn:  Elhegn kan med succes benyttes som et supplement til ens faste hegn. Har man et fast hegn, oplever man måske, at ens dyr bider i hegnet, hvilket naturligvis slider på dette. Hvis du vil sikre dig, at dine dyr ikke gnaver løs i dit faste hegn, kan du opstille et indvendigt elhegn.
    6. Beskyt mindre dyr med et elhegn: Hvis man har et udendørs hønse- eller kaninbur, er der risiko for, at en sulten ræv kigger forbi i løbet af natten og afliver ens dyr. Dette kan forhindres med et elhegn uden om buret. Får ræven gode ideer, straffes den med et rap over næsen.
    7. Elhegn fungerer selv uden adgang til lysnet: Selvom man ikke har direkte adgang til lysnet, altså 220 volt, kan ens elhegn sagtens fungere alligevel, enten ved hjælp af batteri eller solceller. Det er derfor muligt at benytte elhegn i forbindelse med dyrskuer og lignende, hvor man ikke nødvendigvis har et lysnet inden for rækkevidde.