To iværksættere ser muligheder i krisetiden

347
Offshore - Iværksætteri

To iværksættere har for nylig oprettet et nyt rådgivningsfirma som har til formål, at specialisere sig indenfor offshore-beboelse. De har startet rådgivningsfirmaet på trods af krisen der er i branchen.

”Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.”

Dette er et ordsprog som de to iværksættere Allan Sejerup Kristiansen og Allan Hundrup, som henholdsvis er 51 og 40 år, er glade for. Allan gange to har fornylig startet et nyt firma op, som vil have høj fokus på offshore-branchen. Mange vil nok mene, at den branche er i stor krise, men det ser Allan gange to stort på.

“Ja. Det er et godt spørgsmål, hvorfor vi gør det nu, og vi har da også fået spørgsmålet mange gange. Men vi ser en mulighed. Vi ser en niche i markedet, som vi ikke helt synes, at andre virksomheder udnytter.”

Sådan fortæller Allan Sejerup Kristiansen.

Det nye firma har fået navnet Seacabin. Det vil være et rådgivningsfirma som har specialiseret sig i, hvilke krav der skal til, når der bliver snakket om beboelse inden for marine- og offshore industrien. Lige præcis disse industrier har begge Allan’er gode erfaringer indenfor.

Udnyttelse af krisen

Eftersom at begge har gode erfaringer efter at have været i branden i en del år, ved de også, at kravene på de enkelte områder i offshore industrien er rimelig omfattende. Lige præcis disse krav, er det, som de har tænkt sig at tjene sine penge på ved at udnytte krisens muligheder.

“Det, der sker hos de forskellige virksomheder i en krise, det er, at de typisk afskediger nogle af deres ansatte. Men der er jo stadigvæk en del opgaver, der skal laves. Så virksomhederne vælger at ændre nogle fast omkostninger til variable, og det er vores mulighed.”

Lyder det fra Allan Hundrup, som derefter forklarer at Seacabin vil blive en variabel omkostning for offshore virksomhederne, da deres idé er at blive hevet ind på løsninger der er projektbaseret. Allan Sejerup Kristiansen tilføjer:

“I dag bliver opgaverne lagt mere og mere over til firmaer som vores. Man hyrer folk ind til en opgave, og så siger man tak bagefter. Det er billigere, fordi vi har speciale og ved, hvad der skal til i lige præcis rådgivning inden for beboelse, som er vores niche.”

Stille og rolig opstart

De to iværksættere fra Esbjerg har ikke travlt og er stadigvæk i opstartsfasen af firmaet

“Vi tager det stille og roligt. Vi skal kravle, før vi kan gå, og vi prøver at tage tingene i den rigtige rækkefølge.”

Sådan lyder det fra Allan Hundrup og Allan Sejerup Kristiansen fortsætter med et grin:

“Vi startede med at købe en kaffemaskine, og den er ikke for god, så den bliver nok snart smidt på porten.”

De to iværksættere har dog allerede fået lavet deres hjemmeside og deres visitkort ligger allerede klar på kontorene i de lokaler, som de har lejet ude på Randersvej I Esbjerg. De har lejet lokalerne af Densen Audio Technologies.

“Vi har lejet os ind her, indtil vi finder den rette lokation nede på havnen.”

Fortæller Allan Sejerup Kristiansen. Tiden lige nu, bliver brugt på at kontakte gamle kunde, kontakter og derudover finde opgaver. Allan Hundrup slutter af:

“Vi har nogle opgaver, som vi sidder og regner på. Om det resultere i konkrete opgaver, må tiden vide. Men de første steps på vejen er at få lokaliseret opgaver og få fortalt historien til potentielle kunder.”

Kilde: http://esbjerg.lokalavisen.dk/midt-i-en-krisetid-%E2%80%9Cvi-ser-en-mulighed%E2%80%9D-/Lokale-nyheder/20170302/artikler/703019938/2015

Foto